Vælg en side

Dag 4

I dag stod den på portræt i Firenze.

Vi skulle mødes med Lorenzo, kl. 11.00, så denne dag startede ud i stille og roligt tempo. Der blev sovet længe.. helt til kl. 07.30.

Vi kørte ind til Firenze, som mødte os med 23 grader og sol. vi parkerede bilen på toppen med udsigt ind over byen. Herefter gik vi ind til centrum, det var en tur med mange trapper, men dog kun en tur på godt 1,2 km. Så det kan anbefales at starte et besøg herfra.

 

Da vi møder Lorenzo midt i Firenze, gør vi klar til en portræt session.

Jeg pakker et Fujifilm GFX op og gør klar, det skal lige afprøves igen.

Vi skyder lidt billeder på en plads med en del mennesker, hvorefter vi flytter lokation, til en lille gyde hvor strømmen af mennesker er noget mindre.

Efter fotografering af Lorenzo, var vi lige inde og få en god kop kaffe, inden vi spiste frokost på et sted Lorenzo anbefalede.

Turen gik herefter gennem Firenze for at komme tilbage til bilen.

Tilbage til stedet vi bor for at pakke og få en god gang aftensmad.

I morgen skal vi tidligt op da vi har en transport til Rom på godt 3 timer.

Jeg har fra turen vist et sparsomt udvalg af billeder, da tiden har været knap til den helt store sortering.

Så jeg vil lave en opfølgning fra hele turen inden længe.

Italien er et fantastisk sted, og det er da også lidt trist at skulle hjem allerede i morgen.

Men her et punktum og godnat fra bjergene i Toscana.