Vælg en side

New York med Fuji X-100f

Minimalt, simpelt og Zen

Denne gigantiske by, har for mig altid stået som et møde med essensen af streetfotografi. 

Jeg har valgt denne gang at give mig udfordringen, så lidt grej med som muligt, så der er kun håndbagage med på turen. Bagagen indeholder 1 stk. Fuji X-100f med tele og wide convertere, et sirui kulfiber rejsestativ, et filterkit fra NISI, samt 3 ekstra batterier og 3 memorycard på hver 32GB.

Street

Motiverne i området omkring 5´th Avenue, hvor Bill Cunningham havde sin gang, er enormt opløftende og varierende.  Jeg kan sagtens sætte mig ind i, hvorfor han brugte så meget tid lige her. Faktisk kan man næsten fornemme hans tilstedeværelse ( uden det på nogen måde skriger til mig fra himmelen ) det er som om folk her i området, næsten går der kun for at blive indfanget og dokumenteret af Bill.

Området i Soho er omtrent ligeså opløftende at fotografere i, ja faktisk er næsten alle gader fotogene.

Bygninger

Tårnende bygninger, skæve vinkler, ja dem er der mange af. Jeg er sikker på at jeg ser en ny vinkel hver gang jeg kigger op, drejer hovedet eller kniber øjnene sammen. Det er fantastisk, sikke et mekka af motiver.